En tragisk helt er en hovedperson med en fatal fejl, der fører til deres fald. Udtrykket stammer fra Aristoteles, der beskrev helten som en person med høj status, der lider en vending i lykken. Faldet er normalt forårsaget af hamartia - en fatal fejl eller fejl i dømmekraften.

Ødipus har hybris. Macbeth har ambitioner. Hamlet har ubeslutsomhed. Den tragiske helt er ikke blot et offer. De bærer et vist ansvar for deres skæbne. Det er det, der gør deres historie tragisk snarere end trist. Publikum føler medlidenhed og frygt, ifølge Aristoteles. Medlidenhed med heltens lidelse. Frygt for, at noget lignende kan ske for os. Den tragiske helt erkender ofte deres fejl for sent. Dette øjeblik med erkendelse, kaldet anagnorisis, er det følelsesmæssige højdepunkt. I moderne litteratur er den tragiske helt blevet demokratiseret. Willy Loman i En sælgers død er en sælger, ikke en konge. Men hans fald følger stadig det gamle mønster.

Nøgleelementer

• Høj status eller stort potentiale
• Fatal fejl (hamartia)
• Omvending af lykken
• Erkendelse af fejl
• Medlidenhed og frygt hos publikum