Kritisk tænkning betyder at analysere information, før man accepterer den. Det handler ikke om at være negativ. Det handler om at være forsigtig. En kritisk tænker spørger: Hvem siger dette? Hvilke beviser understøtter det? Hvad er udeladt? Hvad er antagelserne? Disse spørgsmål gælder for nyhedsartikler, videnskabelige påstande og hverdagsargumenter.

Inden for uddannelse er kritisk tænkning et erklæret mål for næsten alle skoler. I praksis er det svært at undervise og svært at teste. Multiple-choice-eksamener belønner genkaldelse. Essays og diskussioner belønner analyse. De bedste kurser kombinerer begge dele, men tid og klassestørrelse begrænser, hvad lærerne kan gøre.

Kritisk tænkning er ikke kynisme. Det betyder ikke at afvise alt. Det betyder at afstemme tro med beviser. En person, der tvivler på klimavidenskab, og en person, der tvivler på vaccinesikkerhed, er ikke begge kritiske tænkere. Den ene følger beviser; den anden ignorerer dem. Færdigheden ligger i at se forskellen.

Kernespørgsmål

• Hvad er påstanden?
• Hvilke beviser understøtter det?
• Hvem drager fordel af denne påstand?
• Hvad er modargumenterne?
• Hvad ville ændre min mening?