Et land, der sælger mere til verden, end det køber fra den, har et handelsoverskud. Et land, der køber mere, end det sælger, har et underskud. Handelsbalancen er simpelthen dette gab, beregnet ved at trække værdien af ​​importen fra værdien af ​​eksporten over en given periode, normalt en måned eller et år.

Tallene stammer fra toldregistre, som registrerer bevægelsen af ​​fysiske varer på tværs af grænser. Tjenesteydelser, såsom bankvirksomhed eller turisme, tælles separat, så den samlede handelsbalance overser ofte en stor del af, hvad en moderne økonomi rent faktisk sælger. Et underskud er ikke automatisk dårligt. USA har haft et underskud i årtier, mens det har haft en støt vækst. Et overskud er heller ikke automatisk godt. Et land kan eksportere kraftigt, mens dets borgere kæmper med lave lønninger og dårlig levestandard.

Hvad bevæger tallet

• Valutakurser: En svagere valuta gør eksport billigere i udlandet og import dyrere herhjemme.
• Indenlandsk efterspørgsel: Hurtig vækst tiltrækker udenlandske varer, hvilket øger underskuddet.
• Konkurrenceevne: Produktivitet og kvalitet afgør, om indenlandske virksomheder kan vinde udenlandske købere.
• Handelspolitik: toldsatser, kvoter og handelsaftaler omformer varestrømmen.