Træk man en slutsten ud af en bue, falder hele strukturen sammen. Den samme logik gælder inden for økologi. En slutstensart har en uforholdsmæssigt stor effekt på sit økosystem i forhold til dens forekomst. Robert Paine opfandt udtrykket i 1969 efter at have studeret søstjerner på Stillehavskysten. Da han fjernede den rovdyragtige søstjerne Pisaster fra forsøgsparkler, overtog muslinger klippen og fortrængte rurer, alger og andre arter. Søstjernen var ikke den mest talrige organisme. Det var den, der holdt systemet sammen.

Nøglearter findes i forskellige former. Rovdyr regulerer planteæderpopulationer, hvilket beskytter vegetationen. Ulve i Yellowstone ændrede elgenes adfærd og tillod pil og asp at komme sig. Økosystemingeniører, som bævere og præriehunde, ændrer fysisk landskabet og skaber levesteder for andre. Mutualister, som figentræer, der fodrer snesevis af dyrearter, spiller en anden nøglerolle. Fjern dem, og effekterne kaskaderer gennem fødenettet.

Eksempler

• Havoddere: bekæmper søpindsvin og beskytter tangskove.
• Ulve: regulerer elg- og hjortebestande.
• Bævere: bygger vådområder, der understøtter mange arter.
• Figentræer: giver frugt til dyr året rundt.

Keystone-arter er ikke altid de mest karismatiske eller de mest talrige. Nogle gange er den mest stille organisme den, som alt andet afhænger af.