En relationsdatabase organiserer data i tabeller med rækker og kolonner. Hver tabel repræsenterer en enhed: kunder, ordrer, produkter. Hver række er en post. Hver kolonne er et felt. Relationer mellem tabeller er defineret af nøgler. En fremmednøgle i én tabel peger på en primærnøgle i en anden. Strukturen er defineret af et skema. Databasen håndhæver skemaet og afviser data, der ikke passer. Denne håndhævelse holder dataene konsistente.

Den relationelle model blev foreslået af Edgar Codd i 1970. Den erstattede tidligere hierarkiske og netværksmodeller, fordi den var enklere og mere fleksibel. SQL blev standardforespørgselssprog. Årtier senere kører relationelle databaser stadig de fleste af verdens transaktionelle systemer. De er pålidelige, velforståede og ACID-kompatible. Atomicitet, konsistens, isolation og holdbarhed garanterer, at transaktioner enten fuldføres helt eller slet ikke. Denne garanti er vigtig for bankvirksomhed, lagerstyring og ethvert system, hvor delvise opdateringer forårsager problemer. Relationelle databaser skalerer vertikalt ved at tilføje mere kraft til en enkelt server. De skalerer horisontalt med sharding, men det øger kompleksiteten. NoSQL-databaser håndterer horisontal skalering mere naturligt, hvilket er grunden til, at de har vundet popularitet til webskalaapplikationer. Relationelle databaser er fortsat standarden for applikationer, der har brug for stærk konsistens og komplekse forespørgsler. Teknologien er moden. Afvejningerne er velforståede.

Relationelle databasekarakteristika

• Tabeller — data organiseret efter enhed
• Rækker og kolonner — poster og felter
• Nøgler — primære og fremmede nøgler definerer relationer
• SQL — standard forespørgselssprog
• ACID — transaktionelle garantier

En relationsdatabase er et sæt tabeller med regler. Reglerne holder dataene konsistente. Tabellerne holder dem organiserede.