Cement er et bindemiddel. Det hærder, når det blandes med vand, og det holder materialerne sammen. Det er ikke beton. Beton er cement plus tilslag plus vand. Cement er det pulver, der får beton til at fungere. Den mest almindelige cement er Portlandcement, der fremstilles ved at opvarme kalksten og ler i en ovn til omkring 1.450 grader Celsius. Den resulterende klinker formales med gips for at lave pulveret. Når der tilsættes vand, gennemgår cementen en kemisk reaktion kaldet hydrering. Det danner krystaller, der griber ind i hinanden og hærder.

Cement findes i flere typer. Type I er universal. Type II er moderat sulfatbestandig. Type III er høj tidlig styrke, der bruges, når beton skal opnå hurtig styrke. Type IV er lav hydratiseringsvarme, der bruges i massebeton. Type V er sulfatbestandig, der bruges i marine miljøer. Blandede cementtyper kombinerer portlandcement med flyveaske, slagge eller silicadamp for at forbedre ydeevnen og reducere kulstofemissioner.

Cementproduktion er en vigtig kilde til kuldioxid. Ovnreaktionen frigiver CO2 fra kalkstenen, og det brændstof, der bruges til at opvarme ovnen, frigiver mere. Cement tegner sig for omkring 8 procent af de globale CO2-udledninger. Industrien arbejder på alternativer med lavere CO2-udledning, herunder kulstofopsamling, alternative brændstoffer og nye kemiske stoffer. Cement er afgørende for moderne byggeri. Det er også et klimaproblem. De to fakta er i modstrid med hinanden.