Molaritet er den mest almindelige måde at udtrykke koncentration på i kemi. Det er antallet af mol opløst stof pr. liter opløsning. Enheden er mol pr. liter, forkortet M. En 1 M opløsning af natriumchlorid indeholder én mol NaCl opløst i nok vand til at lave én liter opløsning. Molaritet er temperaturafhængig, fordi volumenet af en opløsning ændrer sig med temperaturen.

For at forberede en opløsning med en given molaritet vejer man det opløste stof, opløser det i mindre end det endelige volumen af ​​opløsningsmiddel, og tilsætter derefter opløsningsmiddel, indtil det endelige volumen er nået. Volumen måles, efter det opløste stof er opløst, ikke før. Det skyldes, at det opløste stof optager volumen og kan ændre det samlede volumen. Til præcist arbejde anvendes en målekolbe.

Molaritet bruges i støkiometri, titrering og reaktionskinetik. Det giver kemikere mulighed for at beregne, hvor meget af en reaktant der er nødvendig for at reagere med et givet volumen opløsning. Fortyndingsligningen, M1V1 = M2V2, relaterer molariteten og volumenet af en opløsning før og efter fortynding. Den bruges til at fremstille arbejdsopløsninger fra stamopløsninger.

Andre koncentrationsenheder findes. Molalitet er mol opløst stof pr. kilogram opløsningsmiddel, hvilket er temperaturuafhængigt. Masseprocent er massen af ​​opløst stof divideret med massen af ​​opløsning. Milliondele bruges til sporkoncentrationer. Hver enhed har sine anvendelser. Molaritet er praktisk til reaktioner i opløsning.