Naturgas, benzin, plastik og asfalt kommer alle fra kulbrinter. De er organiske forbindelser, der udelukkende består af kulstof og brint. De danner rygraden i den petrokemiske industri. De er også de enkleste organiske forbindelser, hvilket gør dem ideelle til undervisning i principperne for organisk kemi.

Kulbrinter klassificeres efter typen af ​​bindinger mellem kulstofatomer. Alkaner har kun enkeltbindinger. De er mættede, hvilket betyder, at de indeholder så mange hydrogenatomer som muligt. Alkener har mindst én dobbeltbinding. Alkyner har mindst én tredobbeltbinding. Aromatiske kulbrinter, ligesom benzen, har delokaliserede elektroner i en ring. Hver klasse har forskellig reaktivitet og egenskaber.

Kulbrinter findes i fossile brændstoffer, som er dannet af gammelt organisk materiale over millioner af år. De findes også i levende organismer. Plantevoks, insektferomoner og naturgummi er kulbrinter eller kulbrintederivater. Begrebet kulbrinte er bredt og dækker små gasser som metan og store polymerer som polyethylen.

Afbrænding af kulbrinter frigiver kuldioxid og vand. Det er derfor, de er brændstoffer. Det er også derfor, de bidrager til klimaforandringer. Det kulstof, der har været begravet under jorden i millioner af år, frigives til atmosfæren i løbet af et par århundreder. Kemien er enkel. Konsekvenserne er det ikke.