I 2020 havde verden brug for en COVID-19-vaccine hurtigt. To virksomheder, Pfizer-BioNTech og Moderna, leverede en på mindre end et år ved hjælp af en teknologi, der aldrig var blevet godkendt før. mRNA-vaccinen instruerer cellerne i at producere et viralt protein, som immunsystemet genkender og husker. Når den rigtige virus dukker op, er immunsystemet klar.

Mekanismen er elegant. Messenger-RNA er et molekyle, der bærer instruktioner fra DNA til ribosomet, hvor proteiner dannes. I en mRNA-vaccine koder mRNA'et for et viralt antigen, såsom SARS-CoV-2-spikeproteinet. mRNA'et er pakket i lipid-nanopartikler, der leverer det ind i cellerne. Cellerne producerer antigenet, og immunsystemet reagerer. mRNA'et nedbrydes kort efter, og det trænger ikke ind i cellekernen eller ændrer cellens DNA.

mRNA-vacciner har fordele. De kan designes hurtigt, når virussekvensen er kendt. De fremstilles ved hjælp af en cellefri proces, som er hurtigere og mere skalerbar end traditionel vaccineproduktion. De indeholder ikke levende virus, så de kan ikke forårsage infektion. De kan opdateres hurtigt, efterhånden som virus muterer.

Udfordringerne er stabilitet og levering. mRNA er skrøbeligt og skal opbevares ved lave temperaturer. Lipidnanopartikler kan forårsage bivirkninger. Og teknologien er ny, så langtidsdata er begrænsede. Trods udfordringerne er mRNA-vacciner et stort fremskridt, og de udvikles til andre sygdomme, herunder kræft og influenza.