Mennesker har ændret planters og dyrs genetik i tusinder af år gennem selektiv avl. Genteknologi gør det direkte. Det ændrer en organismes genetiske materiale ved hjælp af laboratorieteknikker og omgår den langsomme avlsproces. Et gen fra én organisme kan indsættes i en anden, på tværs af artsgrænser, der aldrig ville krydse naturligt.

Værktøjerne har udviklet sig. Restriktionsenzymer skærer DNA i specifikke sekvenser. Ligase forbinder fragmenter. Plasmider bærer gener ind i bakterier. CRISPR og andre redigeringsværktøjer foretager præcise ændringer på målrettede steder. Resultatet kan være en bakterie, der producerer humant insulin, en majsplante, der er resistent over for insekter, eller en mus, der modellerer menneskelige sygdomme.

Genteknologi bruges inden for medicin, landbrug og forskning. Det producerer terapeutiske proteiner, vacciner og genterapier. Det skaber afgrøder med højere udbytter og lavere pesticidforbrug. Det genererer dyremodeller til undersøgelse af sygdomme. Det bruges også i industriel bioteknologi til at fremstille enzymer, kemikalier og biobrændstoffer.

Teknologien giver anledning til bekymring. Sikkerhedsspørgsmål fokuserer på utilsigtede effekter og økologiske påvirkninger. Etiske spørgsmål fokuserer på ændring af den menneskelige kimlinje og artsgrænserne. Reguleringssystemerne varierer fra land til land. USA regulerer genetisk modificerede organismer under Coordinated Framework, som deler tilsynet mellem FDA, EPA og USDA. Europa har en mere forsigtig tilgang. Debatten forsvinder ikke.