Biomedicinsk teknik anvender teknik inden for medicin og sundhedspleje. Det designer de maskiner, der holder patienter i live, de implantater, der genopretter funktion, og de værktøjer, der diagnosticerer sygdomme. Det er et bredt felt, der spænder over mekanisk, elektrisk, kemisk og materialeteknik, som alle anvendes på biologiske problemer. Menneskekroppen er det system, der skal forstås og forbedres.

Anvendelserne er overalt. MR-maskiner, pacemakere, dialyseudstyr og ventilatorer kommer fra biomedicinsk teknik. Det samme gælder kunstige hjerteklapper, cochlearimplantater og proteser. Vævsingeniører dyrker hud til brandsårspatienter og brusk til ledreparation. Neurale ingeniører bygger hjerne-computer-grænseflader, der lader lammede patienter styre robotarme. Feltet bevæger sig fra bænken til sengen.

Det er svært at designe til kroppen. Biologiske systemer er komplekse, variable og ubarmhjertige. En enhed, der fungerer i et laboratorium, kan fejle hos en patient. Test tager år. Reguleringen er streng. FDA klassificerer apparater efter risiko, og de apparater med den højeste risiko kræver kliniske forsøg. Vejen fra koncept til godkendelse er lang og dyr.

Biomedicinske ingeniører arbejder på hospitaler, universiteter og i virksomheder. De samarbejder med læger, biologer og patienter. De bedste løsninger kommer fra en dyb forståelse af det kliniske problem, ikke kun af teknologien.