En centralbank styrer en nations valuta- og pengepolitik. Den kontrollerer pengemængden, fastsætter renten og fungerer som långiver i sidste instans for kommercielle banker. Den tjener ikke enkeltpersoner. Den tjener banksystemet og økonomien som helhed. Federal Reserve, Den Europæiske Centralbank, Bank of England og Bank of Japan er de mest magtfulde centralbanker i verden.

Centralbanken har flere værktøjer. Den fastsætter den politiske rente, som påvirker låneomkostningerne i hele økonomien. Den køber og sælger statsobligationer for at indsprøjte eller dræne likviditet. Den fastsætter reservekrav for banker. I nødsituationer låner den ud til banker, der ikke kan finde finansiering andre steder. Under krisen i 2008 og pandemien i 2020 brugte centralbanker disse værktøjer i et hidtil uset omfang og købte obligationer for billioner for at holde kreditstrømmene oppe.

Centralbanker fører også tilsyn med banker og overvåger finansiel stabilitet. De holder øje med bobler, overdreven gearing og systemisk risiko. De offentliggør forskning og kommunikerer med offentligheden gennem taler og udtalelser. Deres ord bevæger markederne. En enkelt sætning fra Fed-formanden kan sende aktier op eller ned.

Uafhængighed er et kerneprincip. Centralbanker bør træffe beslutninger baseret på økonomiske data, ikke politisk pres. Denne uafhængighed er ikke absolut. Kongressen kan ændre Feds mandat. Men i de fleste lande opererer centralbanker med en høj grad af autonomi, fordi politikere har en historie med at blande sig i pengepolitikken for kortsigtet gevinst.