Kapitalforvaltning er professionel investeringsforvaltning på vegne af klienter. Klienterne kan være enkeltpersoner, pensionskasser, stiftelser eller virksomheder. Kapitalforvalteren beslutter, hvad der skal købes, holdes og sælges, med det formål at nå klientens mål, samtidig med at risikoen styres. Gebyrer er normalt en procentdel af de forvaltede aktiver.

Branchen er enorm. BlackRock, Vanguard og State Street forvalter tilsammen over 20 billioner dollars. De ejer betydelige aktieposter i de fleste store børsnoterede virksomheder. Denne koncentration af ejerskab giver kapitalforvaltere indflydelse på virksomhedsledelse, direktørlønninger og miljøpolitik. De stemmer for de aktier, de ejer, på vegne af kunder, og disse stemmer betyder noget.

Strategier varierer. Passiv forvaltning følger et indeks, som f.eks. S&P 500, med lave gebyrer og begrænset handel. Aktiv forvaltning forsøger at slå markedet gennem research og aktieudvælgelse og opkræver højere gebyrer. De fleste aktive forvaltere klarer sig dårligere end deres benchmarks over lange perioder, hvilket er grunden til, at passiv investering er vokset så meget. Men aktiv forvaltning spiller stadig en rolle i mindre effektive markeder, som f.eks. vækstmarkeder eller small-cap aktier.

Formueforvaltning er reguleret. I USA fører Securities and Exchange Commission tilsyn med investeringsrådgivere. De skal fungere som fiduciaries og sætte kundernes interesser først. Denne standard er juridisk bindende, og overtrædelser medfører sanktioner.