En kuppel er et halvkugleformet tag, der omslutter et rum uden indre understøtninger. Det er en af ​​de mest effektive strukturelle former inden for arkitektur. En kuppel bærer belastninger i kompression og fordeler dem jævnt omkring sin base. Derfor kunne gamle bygmestre spænde store rum med sten og mursten længe før stål eksisterede.

Pantheon i Rom, der blev færdiggjort omkring år 126 e.Kr., er stadig den største uarmerede betonkuppel i verden. Dens kassetteformede interiør og centrale øje har inspireret arkitekter i århundreder. Senere kupler - Hagia Sophia, Firenzes domkirke, Peterskirken og den amerikanske kongresbygning - skubbede formen yderligere.

Moderne kupler bruger stål, armeret beton og endda oppustet stof. Geodætiske kupler, populariseret af Buckminster Fuller, fordeler kræfter gennem et netværk af trekanter. De er lette og stærke, selvom de kan være vanskelige at vejrbestandige.

Kuplerne er ikke bare tage. De skaber et indre rumfang, der føles helligt, borgerligt eller simpelthen storslået. Selve formen bærer betydning.