Ørkendannelse er den proces, hvorved frugtbar jord i tørre, halvtørre og tørre, subfugtige områder bliver til ørken og mister biologisk produktivitet og vegetationsdække. Det er drevet af en kombination af klimavariationer - især tørke - og menneskelige aktiviteter, herunder overgræsning, skovrydning, uholdbar kunstvanding og overdyrkning. Begrebet fik fremtrædende plads under Sahel-tørken i 1960'erne og 1970'erne, og FN's konvention om bekæmpelse af ørkendannelse (UNCCD) blev vedtaget i 1994. Ørkendannelse påvirker omkring en tredjedel af Jordens landoverflade og truer millioner af menneskers levebrød, især i Afrika, Centralasien og Mellemøsten. Konsekvenserne omfatter jorderosion, tilsaltning, tab af biodiversitet, reduceret fødevareproduktion og migration. Modforanstaltninger omfatter terrassering, læhegn, skovlandbrug, rotationsgræsning, vandopsamling og Den Store Grønne Mur-initiativ i Sahel. Genopretningsindsatsen sigter mod at genoprette nedbrudt jord, binde kulstof og støtte bæredygtige levebrød på landet.