Bevidstheden kommer uden varsel. Det ene øjeblik er verden simpelthen der – lys på en væg, vægten af ​​en stol, den svage lyd af trafik – og det næste registrerer noget, at det bliver registreret. Bevidstheden navngiver denne registrering, det faktum, at oplevelsen overhovedet sker, i stedet for at forblive mørk og tom.

Filosoffer har i århundreder diskuteret, hvad det er lavet af. Nogle behandler det som et fundamentalt træk ved universet, andre som en emergent egenskab ved visse komplekse systemer, og atter andre som en slags illusion genereret af hjernens travle regnskabsføring. Det vanskelige problem, som David Chalmers formulerede det, er at forklare, hvorfor fysiske processer skulle ledsages af et hvilket som helst indre liv. Hvorfor føles neuronernes aktivering som noget?

Daglig bevidsthed er ikke ensartet. Den skifter mellem fokuseret opmærksomhed, dagdrøm, skarp smerte og det svage halvlys fra lige at vågne. Søvn og anæstesi viser, at den kan slukkes; visse lægemidler og meditative tilstande viser, at den kan strækkes eller farves på uventede måder. Dyr præsenterer en yderligere gåde: de fleste forskere accepterer nu, at pattedyr og fugle besidder en eller anden form for den, men grænserne forbliver omdiskuterede.

• Fænomenal bevidsthed er den rå følelse af oplevelse.
• Adgangsbevidsthed er tilgængeligheden af ​​information til rapportering og kontrol.
• Selvbevidsthed tilføjer følelsen af, at oplevelsen tilhører et vedvarende subjekt.

Uanset dens ultimative natur, er bevidsthed den betingelse, hvorunder noget overhovedet betyder noget for os.