Spejlneuroner er celler, der aktiveres både når et individ udfører en handling, og når individet observerer en anden udføre den samme eller en lignende handling. De blev først identificeret i abernes præmotoriske cortex og er siden blevet udledt i mennesker gennem neuroimaging og andre metoder.

Opdagelsen antydede et neuralt grundlag for at forstå andres handlinger ved at kortlægge dem på ens eget motoriske system. Når en abe griber fat i en genstand, aflades bestemte neuroner; de samme neuroner aflades, når aben ser en anden gribe fat i. Hos mennesker menes lignende resonanssystemer at bidrage til imitation, empati og forståelse af intentioner. Den præcise omfang og funktion af spejlneuronsystemer er fortsat emner for aktiv forskning og debat.

Nogle teoretikere har forbundet spejlneuroner med udviklingen af ​​sprog og social kognition. Andre advarer om, at de menneskelige beviser er mere indirekte end de originale abeoptagelser, og at mange kognitive processer bidrager til forståelse af handlinger.

Når man ser en anden person handle, aktiveres noget af det samme neurale maskineri, der bruges til at handle selv, spejlneuroner er en del af forklaringen.