Det endokrine system er kroppens langsommere kemiske kommunikationsnetværk. Kirtler frigiver hormoner til blodbanen; hormonerne bevæger sig til målorganer og væv, hvor de regulerer vækst, stofskifte, reproduktion, stressreaktioner og humør.

De vigtigste kirtler omfatter hypofysen (ofte kaldet hovedkirtlen), skjoldbruskkirtlen, binyrerne, bugspytkirtlen og kønskirtlerne. Hypothalamus sidder i grænsefladen mellem nervesystemet og det endokrine system og omsætter neurale signaler til hormonelle kommandoer. I modsætning til nervesystemets hurtige, målrettede beskeder kan hormonelle effekter vare i minutter til timer og påvirke udbredte systemer samtidigt.

Feedback-loops holder hormonniveauerne inden for passende intervaller. For meget eller for lidt af et givet hormon producerer genkendelige syndromer - hypothyroidisme, Cushings sygdom, diabetes og mange andre. Psykologiske tilstande påvirker endokrin aktivitet, og endokrin aktivitet former til gengæld psykologiske tilstande og skaber kontinuerlig tovejstrafik mellem sind og krop.

Når forandring skal være vedvarende snarere end midlertidig, er det det endokrine system, der bærer budskabet.