En stråmand er en fejlslutning, der misrepræsenterer en modstanders argument. Man opstiller en svag version af argumentet og afviser det. Stråmanden er let at besejre. Det virkelige argument er det ikke. Stråmanden undgår det virkelige problem. Det er en forvrængning. Det er et billigt trick.

Fejlslutningen er almindelig i debatter. En person argumenterer for våbenkontrol. Modstanderen siger, at de vil fjerne alle våben. Det er ikke argumentet. Det er en stråmand. Modstanderen angriber stråmanden. Det virkelige argument ignoreres. Publikum vildledes.

Eksempler på stråmænd

• I vil reducere militærudgifterne. Så I vil efterlade landet forsvarsløst.
• Du støtter miljøregulering. Så du vil ødelægge økonomien.
• Du er pro-choice. Så du vil dræbe babyer.
• Du kritiserer præsidenten. Så du hader Amerika.
• I vil reformere sundhedsvæsenet. Så I vil have socialisme.

Stråmanden er en relevansfuld fejlslutning. Den angriber en holdning, som modstanderen ikke har. Løsningen er at spørge: er det, hvad modstanderen rent faktisk sagde? Hvis ikke, er det en stråmand. Stråmanden er forførende, fordi den er let. Du behøver ikke at engagere dig i det virkelige argument. Du bygger bare et fugleskræmsel og vælter det. Publikum jubler. Men intet er bevist. Det virkelige argument består. Det skal behandles. Stråmanden er en distraktion. Det er en uærlig taktik. Den svækker debatten. Den forhindrer forståelse. De bedste debattører angriber den stærkeste version af modstanderens argument. Det er stålmanden. Stråmanden er dens modsætning. Det er en fejlslutning. Den bør undgås.