Et falsk dilemma præsenterer kun to muligheder, når der findes flere. Enten er du med os eller imod os. Enten kan du støtte denne politik, eller også hader du landet. Dilemmaet er falsk, fordi der er andre holdninger. Du kan være med os i nogle spørgsmål og imod os i andre. Du kan modsætte dig politikken uden at hade landet.

Fejlslutningen kaldes også enten/eller-fejlslutningen. Den overforenkler komplekse problemstillinger. Den tvinger et valg mellem to yderpunkter. Den ignorerer middelvejen. Den ignorerer nuancer. Den er almindelig i politik, reklamer og diskussioner med børn. Du kan enten spise dine grøntsager eller gå i seng. Det er ikke de eneste muligheder.

Eksempler på falske dilemmaer

• Du er enten en del af løsningen eller en del af problemet.
• Amerika: elsk det eller lad det være.
• Du kan enten købe denne bil eller sidde fast med en klunker.
• Hvis du ikke støtter denne krig, støtter du terroristerne.
• Du er enten et geni eller en idiot.

Falske dilemmaer er overbevisende, fordi de forenkler. De gør valget let. De lægger pres på publikum. Men de er fejlslutninger. Verden er kompleks. De fleste problemstillinger har flere holdninger. De fleste mennesker har blandede synspunkter. Det falske dilemma ignorerer det. Det præsenterer en binær sammenhæng. Løsningen er at spørge: Er der andre muligheder? Normalt er der. Det falske dilemma er et retorisk virkemiddel. Det kan bruges til godt eller ondt. En leder kan bruge det til at samle støtte. En forælder kan bruge det til at opnå medhold. Men i ræsonnement er det en fejlslutning. Det forvrænger problemstillingen. Det lukker ned for diskussionen. Det er et falsk valg.