En kontraindikation er en grund til ikke at bruge et lægemiddel. Det kan være en tilstand, en anden medicin, graviditet eller en alder. Ordet optræder i produktinformationen og på etiketter, og det er ikke en anbefaling. En kontraindikation betyder, at risikoen for skade opvejer enhver potentiel fordel, i hvert fald i den specifikke situation.

Nogle kontraindikationer er absolutte. At give en betablokker til en person med svær astma kan udløse bronkospasme. At give en ACE-hæmmer under graviditet kan skade fosteret. Disse er hårde stop. Andre er relative, hvilket betyder, at lægemidlet kan anvendes med forsigtighed, hvis fordelen berettiger det. En patient med let nyresvigt kan stadig modtage et lægemiddel, der kræver dosisjustering, så længe nyrefunktionen overvåges. Sondringen er ikke altid klar, og klinisk vurdering er vigtig.

Almindelige kategorier:

• Absolute. Må under ingen omstændigheder anvendes.
• Slægtning. Brug med forsigtighed, monitorering eller dosisjustering.
• Lægemiddelinteraktioner. Kombination af to lægemidler kan skabe en kontraindikation.
• Tilstandsspecifik. Leversygdom, nyresygdom, graviditet og alder kan alle være faktorer.

Receptpligtige læger tjekker kontraindikationer, før de skriver en recept. Farmaceuter tjekker igen, før de udleverer medicinen. Systemet er ikke perfekt, men det fanger mange fejl.