Følelser er en koordineret reaktion fra hele organismen, der omfatter fysiologisk ophidselse, udtryksfuld adfærd og bevidst oplevelse. De forbereder kroppen på handling, kommunikerer tilstand til andre og farver fortolkningen af ​​begivenheder.

Grundlæggende følelser som frygt, vrede, glæde, tristhed og afsky optræder tidligt i udviklingen og viser genkendelige ansigtsudtryk på tværs af kulturer. Mere komplekse følelser – stolthed, skam, skyld, misundelse – afhænger i højere grad af social kontekst og selvrefleksion. Teorier adskiller sig med hensyn til rækkefølgen af ​​komponenter. James-Lange-synspunktet hævder, at kropslige ændringer kommer først og derefter fortolkes som følelse; Cannon-Bard-synspunktet hævder, at ophidselse og følelse opstår sammen; kognitive teorier understreger vurderingen af ​​situationen som det kritiske trin.

Følelser er ikke fornuftens fjende. De prioriterer mål, giver minder betydning og styrer hurtige beslutninger, når en fuldstændig analyse er umulig. Dysregulering af følelser er central for mange psykiske lidelser, og terapier sigter ofte mod at øge bevidstheden og fleksibiliteten i følelsesmæssige reaktioner.

En følelse er kroppens og sindets fælles dom over øjeblikkets betydning.