Daglig tale er fuld af uformelle udtryk, der sjældent optræder i formel skrift. En dagligdags betegnelse er et af disse udtryk – et ord eller en sætning, der hører til almindelig samtale snarere end til et ophøjet eller teknisk sprog. "Skal", "børn" og "hænge ud" er dagligdags udtryk i de fleste sammenhænge. De signalerer fortrolighed og lethed.

Dagligdagssprog varierer efter region, generation og social gruppe. Hvad der lyder naturligt i ét samfund, kan lyde mærkeligt eller forkert i et andet. Forfattere, der ønsker at indfange realistisk dialog eller en bestemt fortællende stemme, bruger ofte dagligdags sprog. Overdreven brug i formelle sammenhænge kan dog underminere autoritet eller klarhed.

Grænsen mellem dagligdags sprog og slang er ikke altid skarp. Dagligsprog har en tendens til at være mere bredt accepterede og mere langvarige; slang er ofte mere flygtigt og gruppespecifikt. Begge beriger det talte sprog. At genkende dagligsprog hjælper læsere og lyttere med at vurdere register og social kontekst og hjælper forfattere med at vælge det niveau af formalitet, der passer til deres formål.