Det samme fonem lyder ikke altid identisk. En allofon er en kontekstafhængig fonetisk variant af et fonem, der ikke ændrer ordets betydning på det pågældende sprog.

Engelsk aspireret [pʰ] i pin og uaspireret [p] i spin er allofoner af /p/. Talere behandler dem som "den samme lyd", selvom instrumenter viser tydelige forskelle. Hvilke varianter der tæller som allofoner er sprogspecifikt; en kontrast på ét sprog kan være en automatisk variation på et andet.

Fonologer opdager allofoner ved at kontrollere for komplementær fordeling og mangel på minimale par. Transskriptionspraksis tvinger eleverne til at bemærke detaljer, som deres oprindelige fonologi normalt filtrerer fra. Allofoniske regler er en central del af et sprogs lydmønster.

• Forudsigelig fonetisk variant af et fonem
• Skaber ikke betydningsforskelle i sproget
• Ofte i komplementær fordeling
• Sprogspecifik snarere end universel