Ozonnedbrydning er udtynding af Jordens ozonlag. Det er forårsaget af menneskeskabte kemikalier, primært chlorfluorcarboner og haloner. Disse forbindelser stiger op til stratosfæren, hvor ultraviolet stråling nedbryder dem og frigiver klor- og bromatomer. Et enkelt kloratom kan ødelægge tusindvis af ozonmolekyler, før det forlader stratosfæren.

Resultatet er, at mere ultraviolet stråling når overfladen. Det øger risikoen for hudkræft, grå stær og immunsuppression hos mennesker. Det skader afgrøder, marint planteplankton og andre organismer. Ozonhullet i Antarktis, der blev opdaget i 1985, chokerede verden. Da det var værst, dækkede det et område større end Antarktis.

Reaktionen var hurtig og effektiv. Montreal-protokollen fra 1987 udfasede ozonnedbrydende kemikalier. Det er en af ​​de mest succesfulde miljøaftaler i historien. Ozonlaget er langsomt ved at genoprette sig. Fuld genopretning forventes i 2060'erne. Lærdommen er, at koordineret global handling kan løse miljøproblemer, når videnskaben er klar, og alternativerne findes.

Hovedsyndere

• Chlorfluorcarboner
• Haloner
• Kulstoftetrachlorid
• Methylchloroform
• Hydrochlorfluorcarboner