En ode er et lyrisk digt i ophøjet stil, der behandler et bestemt emne med lovprisning, meditation eller lidenskabelig refleksion. Det er typisk mere formelt og vedvarende end en simpel sang.

Klassiske oder var offentlige og ceremonielle; den romantiske ode blev et middel til personlig meditation over natur, kunst eller dødelighed – Keats' oder er de ypperste engelske eksempler. Formen kan følge et strengt strofemønster eller antage en løsere struktur. Det, der forbliver konstant, er følelsen af ​​seriøs tiltale: digteren vender sig mod et objekt, en person eller en abstrakt kvalitet og opretholder et højt niveau af opmærksomhed og følelse.

Oder indeholder ofte en apostrof – en direkte henvendelse til emnet – og en tankegang, der uddyber eller komplicerer den oprindelige impuls. De kan fejre, beklage eller sætte spørgsmålstegn ved. Den ophøjede diktion, der engang definerede oden, er blevet lempet af moderne udøvere, men ambitionen om at give et emne dets fulde lyriske tilhørsforhold fortsætter.

Et digt, der vender sig mod sit emne med formel intensitet og vedvarende refleksion, er en ode.