Faglitteratur er prosa baseret på fakta, virkelige begivenheder og virkelige personer. Det omfatter historie, biografi, erindringer, essays, journalistik og mange former for argumentation og forklaring.

I modsætning til fiktion hævder faglitteratur en sandhedsværdi, der kan kontrolleres mod beviser. Denne påstand udelukker ikke fortolkning, udvælgelse eller litterært håndværk; den bedste faglitteratur er formet med lige så stor omhu som enhver roman. Forfatteren af ​​faglitteratur er ansvarlig for, hvad der skete, men skal stadig beslutte, hvilke fakta der er vigtige, hvordan de skal sættes i rækkefølge, og hvad de betyder. Grænser til fiktion udviskes undertiden af ​​teknikker til sceneopsætning og rekonstrueret dialog, men den styrende intention forbliver faktuel.

Faglitteratur tjener til information, overtalelse og bevarelse af erfaring. Læsere vender sig til den for viden, for argumentation og for at få indblik i liv og begivenheder, der faktisk fandt sted. Standarder for nøjagtighed og retfærdighed gælder på måder, de ikke gør i fiktion, hvilket er grunden til, at brud på disse standarder giver anledning til særlig kritik.

Skrivning, der tilbyder sig selv som en rapport om det virkelige snarere end som en opfindelse, er faglitteratur.