Lyrisk poesi er en type poesi, der udtrykker personlige følelser eller meditation. Den er typisk relativt kort og fortæller ikke primært en historie.

Den gamle lyrik blev sunget til lyren; den moderne lyrik bevarer følelsen af ​​en enkelt stemme, der taler med intensitet om følelser, opfattelser eller tanker. Sonetter, oder, elegier og mange friversdigte falder ind under betegnelsen lyrik. Fokus er på talerens indre tilstand eller på et øjeblik med øget bevidsthed snarere end på den ydre handling. Læserne inviteres til at overhøre eller dele følelsen.

Lyrisk poesi kan være intim eller offentlig, enkel eller yderst udformet. Den spænder fra det tilsyneladende spontane til det udførligt formelle. Det, der forener de forskellige former, er den subjektive oplevelses centrale rolle og den sproglige koncentration, som en sådan oplevelse synes at kræve. Selv når digtets "jeg" er fiktivt, er effekten af ​​en stemme, der taler indefra et øjeblik af følelse eller indsigt.

Et digt, der primært eksisterer for at udtrykke en sindstilstand eller et hjerte, er lyrisk.