Logos er den overbevisende appel til fornuft og logik. Aristoteles identificerede det som en af ​​de tre primære former for retorik, sammen med etos og patos.

Et argument, der er baseret på logos, præsenterer beviser, drager slutninger og strukturerer påstande, så de følger af præmisser. Statistik, eksempler, årsagsanalyse og formel deduktion falder alle ind under dets anvendelsesområde. Klar organisering og præcist sprog understøtter den logiske appel. Publikum accepterer et logos-drevet argument, når de finder beviserne tilstrækkelige og ræsonnementet solidt.

Logos alene er sjældent nok; troværdighed og følelsesmæssig resonans arbejder normalt side om side med det. Men uden en logisk rygrad kollapser overtalelse til manipulation eller blot påstand. I akademiske, juridiske og tekniske sammenhænge forventes logos at bære det meste af vægten. Forfattere styrker logos ved at forudse modargumenter og ved at synliggøre trinene i deres ræsonnement.

Den del af overtalelse, der adresserer publikums evne til at ræsonnere, er logos.