En sidebemærkning er en kort bemærkning fremsat af en karakter i et skuespil, som er beregnet til at blive hørt af publikum, men ikke af de andre karakterer på scenen. Den skaber en privat kanal mellem taleren og tilskuerne.

Shakespeares skurke betror ofte deres planer til sidebemærkninger, hvilket lader publikum dele viden, som de andre karakterer mangler. Virkemåden kan være både komisk og uhyggelig; en karakter kan kommentere skævt på handlingen, mens resten af ​​skuespillerne forbliver uvidende. Iscenesættelseskonventioner signalerer normalt sidebemærkningen ved en vending mod publikum, en ændring i lydstyrke eller et øjebliks stop for de andre skuespillere.

Sideord adskiller sig fra monologer i længde og i den fortsatte tilstedeværelse af andre karakterer. De er hurtige, skarpe og afhængige af den teatralske fiktion, som de andre personer på scenen simpelthen ikke hører. Når konventionen accepteres, uddyber sideordet den dramatiske ironi og trækker publikum ind i et hemmeligt samarbejde med taleren.

En karakter læner sig mod publikum, siger et par fortrolige ord, og resten af ​​scenen lader som om, de ikke bemærker det. Det er en sidebemærkning.