Biosfæren er den globale sum af alle økosystemer, hvor liv eksisterer. Den strækker sig fra de dybeste havgrave til den nedre atmosfære, fra polarisen til varme kilder. Begrebet blev opfundet af geologen Eduard Suess i 1875 og populariseret af Vladimir Vernadsky, der argumenterede for, at levende organismer former planetens kemi lige så meget som geologi gør. Biosfæren er ikke bare et sted. Det er et system. Organismer optager næringsstoffer, frigiver gasser og ændrer jorden, vandet og luften omkring dem.

Jorden er den eneste planet, der vides at være vært for en biosfære. Dens grænser er fastsat af de forhold, som liv kan tolerere: temperatur, tryk, vand og stråling. Ud over disse grænser stopper livet. Inden for dem trives det i ekstraordinære former. Bakterier lever i klipper kilometer under jorden. Rørorme klynger sig sammen omkring hydrotermiske væld. Laver overlever på antarktisk klippe. Biosfæren interagerer med atmosfæren, hydrosfæren og geosfæren. Kulstof kredsløbes gennem alle fire. Det samme gør nitrogen, fosfor og vand.

Komponenter i Jordens systemer

• Biosfære: alle levende organismer.
• Atmosfære: de gasser, der omgiver planeten.
• Hydrosfæren: alt vand, væske, is og damp.
• Geosfære: bjergarter, mineraler og Jordens indre.

Biosfæren er ældgammel, cirka 3,7 milliarder år gammel, og den har ændret planeten gentagne gange. Ilt fyldte atmosfæren på grund af fotosyntese. Livet tilpasser sig ikke bare Jorden. Det genskaber den.