Mørtel binder mursten, sten eller blokke sammen i murværk. Det er en pasta af cement, sand og vand. Den hærder med tiden, låser enhederne på plads og forsegler huller. Mørtel er ikke bare lim. Den optager også små bevægelser, fordeler belastninger og tillader væggen at ånde. En mørtel, der er for hård, kan revne murstenene. En mørtel, der er for blød, kan smuldre. Den rigtige blanding afhænger af enhederne og eksponeringen.

Mørtel findes i flere typer. Type N er en universalblanding til vægge over jordniveau. Type S er stærkere og bruges til bærende vægge og under jordniveau. Type O er svagere og bruges til historisk restaurering, hvor fleksibilitet er vigtig. Type M er den stærkeste og bruges til støttemure og fundamenter. Kalkmørtel, der var almindelig før Portlandcement, er blødere og mere permeabel, hvilket er grunden til, at gamle bygninger ofte har brug for kalkbaserede reparationer. Mørtelen skal passe til murværket. En hård mørtel i en blød murstensvæg vil beskadige murstenen.

Blanding af mørtel kræver omhu. Sandet skal være rent og velafbalanceret. Vandet skal være rent. Proportionerne skal afmåles. For meget vand svækker mørtlen. For lidt gør den ubrugelig. Mørtlen skal bruges inden for et par timer efter blanding. Den kan ikke genopløses med vand, efter den begynder at hærde. En murer bruger en spartel og murske til at fordele mørtlen. Fugen afsluttes med en fugemaskine for at komprimere mørtlen og forme overfladen. Mørtelfugen er den synlige linje i en muret væg. Det er også den strukturelle forbindelse. Den skal være korrekt.