Billedhastighed er antallet af billeder, der optages eller vises pr. sekund. Det måles i billeder pr. sekund eller fps. Standarden for lydfilm er 24 fps. Fjernsyn bruger 25 fps i Europa og 30 fps i USA. Nogle filmskabere bruger højere hastigheder, f.eks. 48 fps eller 120 fps, for at få en mere jævn bevægelse. Andre bruger lavere hastigheder, f.eks. 12 fps, for et hakket, animeret udseende. Billedhastigheden påvirker, hvordan bevægelse opfattes.

Valget af billedhastighed er en kreativ og teknisk beslutning. 24 fps er standarden for film, fordi det ser filmisk ud. Det har en let bevægelsessløring, der føles naturlig. 30 fps ligner mere fjernsyn eller video. 60 fps ser hypervirkeligt ud, næsten som et videospil. 120 fps bruges til slowmotion-effekter. Høje billedhastigheder kan få actionscener til at se mere jævne ud, men de kan også få kulisser og kostumer til at se kunstige ud. Peter Jackson optog Hobbitten med 48 fps, og reaktionerne var blandede. Nogle seere elskede klarheden. Andre fandt den distraherende.

Billedhastigheden påvirker også filmens hastighed. Hvis du optager med 24 fps og projicerer med 48 fps, virker handlingen langsom. Hvis du optager med 48 fps og projicerer med 24 fps, virker handlingen hurtig. Sådan skabes slowmotion og fast motion. Billedhastigheden er et værktøj til at manipulere tid.

Billedhastigheden er ikke bare en teknisk indstilling. Den er en del af filmens visuelle sprog. Den former, hvordan publikum oplever bevægelse, tid og virkelighed.