En kemisk reaktion i et bægerglas enten frigiver eller absorberer varme. Systemets varmeindhold ved konstant tryk kaldes entalpi, betegnet med H. Det er en tilstandsfunktion, hvilket betyder, at den kun afhænger af systemets aktuelle tilstand, ikke af den vej, der tages for at nå dertil. Ændringen i entalpi, delta H, er den varme, der absorberes eller frigives under en reaktion ved konstant tryk. En negativ delta H betyder, at reaktionen er eksoterm. En positiv delta H betyder, at den er endoterm.

Entalpi måles i joule eller kilojoule pr. mol. Det rapporteres normalt som standardentalpiændringen, delta H°, som måles under standardbetingelser: 1 atmosfæres tryk og en specificeret temperatur, normalt 298 Kelvin. Standarddannelsesentalpien er entalpiændringen, når én mol af en forbindelse dannes fra dens elementer i deres standardtilstande. Den er defineret som nul for elementer i deres standardtilstande.

Entalpiændringer kan beregnes ved hjælp af Hess' lov, som siger, at den samlede entalpiændring for en reaktion er summen af ​​entalpiændringerne for hvert trin, uanset reaktionsforløbet. Dette gør det muligt for kemikere at beregne entalpiændringer for reaktioner, der er vanskelige at måle direkte. Bindingsenergier kan også bruges til at estimere entalpiændringer, selvom værdierne er gennemsnit og mindre nøjagtige.

Entalpi er central for termokemi. Den bestemmer, om en reaktion er eksoterm eller endoterm, hvor meget varme der frigives eller absorberes, og hvor meget energi der er tilgængelig til arbejde. Den bruges i industrien til at designe reaktorer, optimere brændstofeffektiviteten og styre varmeoverførsel.