Lysstyrke er den samlede mængde energi, en stjerne udstråler pr. tidsenhed. Det er en iboende egenskab, uafhængig af afstand. Solens lysstyrke er omkring 3,8 gange 10 opløst i 26 watt. Det er den standardenhed, astronomer bruger, kaldet Solens lysstyrke.

Lysstyrken afhænger af en stjernes størrelse og temperatur. En stor, varm stjerne er langt mere lysstærk end en lille, kold stjerne. Forholdet er nogenlunde proportionalt med kvadratet af radius ganget med temperaturen i fjerde potens. Derfor overstråler en rød superkæmpe som Betelgeuse, der er kold, men enorm, en varm hvid dværg med en faktor på millioner.

Lysstyrke er ikke det samme som lysstyrke. Lysstyrke er, hvor meget lys der når os, og det afhænger af afstanden. En lysende stjerne langt væk kan virke svag. En svag stjerne i nærheden kan virke lys. Astronomer bruger den omvendte kvadratlov til at omregne mellem de to. Fordobles afstanden, falder den tilsyneladende lysstyrke med en faktor fire.

Måling af lysstyrke er afgørende for at forstå stjerner. Det fortæller os, hvor hurtigt de forbrænder brændstof, hvor længe de vil leve, og hvordan de vil dø. Det er også nøglen til den kosmiske afstandsstige, for hvis man kender en stjernes sande lysstyrke, kan man beregne dens afstand.