En mark er et stykke åbent land, som en landmand dyrker som en samlet enhed. Det kan indeholde hvede, græsse et par dusin får eller stå bar mellem rotationer. Ordet kommer fra oldengelsk feld, der betyder åbent land, og den betydning har holdt ved i tusind år.

Marker er sjældent ensartede. Selv en flad mark varierer i dybde, dræning og frugtbarhed fra hjørne til hjørne. Et lavt sted kan forblive vådt efter regn og forsinke forårssåningen; en sandet forhøjning kan tørre ud først. Landmændene lærer disse særheder at kende ved at gå på jorden, og moderne værktøjer som udbyttemonitorer og dronebilleder kortlægger dem i detaljer.

Hvad definerer et arbejdsfelt

• Grænser: hække, grøfter, stenmure eller hegnslinjer
• Adgang: en port eller sti, der er bred nok til maskiner
• Form: Rektangler passer til traktorer, men konturstriber reducerer erosion på skråninger
• Historie: Gamle rille- og furemønstre kan stadig være synlige fra luften

Markstørrelsen er vokset støt siden 1950'erne, efterhånden som traktorer og mejetærskere er blevet større. Små, ujævne marker, der engang var egnede til okser og leer, bliver nu ofte slået sammen.