Et kranoptagelse bevæger kameraet gennem luften. Kameraet er monteret på en stor mekanisk arm, kaldet en kran eller en udligger. Armen kan hæve, falde, svinge og rotere, hvilket giver optagelsen en fejende, flydende bevægelse. Kranen kan løfte kameraet højt over en scene og derefter synke ned til øjenhøjde. Den kan følge en karakter på tværs af et rum eller afsløre et stort landskab. Det er et af de mest dramatiske værktøjer inden for filmkunst.

Kranoptagelsen bruges ofte til at etablere optagelser, afsløringer og slutninger. I "Borte med blæsten" hæver en kran sig over en togstation fyldt med sårede soldater og afslører omfanget af blodbadet. I "Touch of Evil" er åbningsoptagelsen en lang kranoptagelse, der følger en bil gennem en grænseby. I "The Shawshank Redemption" hæver en kran sig over fængselsgården, mens Andy løfter armene i regnen. Kranoptagelsen kan være smuk, men den skal tjene historien. En kranoptagelse, der tiltrækker opmærksomhed, kan trække publikum ud af filmen.

Kraner findes i mange størrelser. En lille udligger kan betjenes af én person. En stor teknokran kan strække sig snesevis af fødder og bevæge sig med høj hastighed. Optagelsen kræver planlægning, øvelse og koordinering. Kameraoperatøren, kranføreren og instruktøren skal arbejde sammen. Når det fungerer, er kranoptagelsen uforglemmelig.