Socialisering er processen med at lære samfundets normer og værdier. Det er sådan, en nyfødt bliver et socialt væsen. Det sker gennem interaktion med familie, jævnaldrende, skoler, medier og institutioner. Det er livslangt, ikke kun barndommen.

Primær socialisering sker i den tidlige barndom, oftest i familien. Sekundær socialisering sker senere gennem skoler, arbejdspladser og jævnaldrende. Resocialisering sker, når nogen træder ind i et nyt miljø, der kræver, at man aflærer gamle normer, såsom militæret eller et fængsel.

Socialiseringens agenter

• Familie: sprog, grundlæggende værdier, følelsesmæssige bånd
• Skoler: disciplin, akademisk viden, samfundsnormer
• Jævnaldrende: identitet, tilhørsforhold, sociale færdigheder
• Medier: kønsroller, forbrugervaner, politiske synspunkter
• Religion: moralske rammer og fællesskab

Socialisering er ikke hjernevask. Mennesker er ikke passive. De fortolker, modsætter sig og tilpasser det, de lærer. Men uden socialisering kan en person ikke fungere i samfundet. Vildtlevende børn, der opdrages uden menneskelig kontakt, udvikler aldrig fuldt sprog eller sociale færdigheder.