En komiker fortæller en joke. Twitter bryder ud. Sponsorer fjerner annoncer. Komikeren mister en turné. Det er aflysningskultur: praksissen med at trække støtten til en offentlig person tilbage, efter at de har gjort noget stødende. Udtrykket er omstridt. Nogle ser det som ansvarlighed. Andre ser det som pøbelretfærdighed. Debatten er hård.

Fænomenet er ikke nyt. Boykotter har en lang historie. Busboykotten i Montgomery i 1955 var en form for aflysning. Forskellen er hastighed og omfang. Sociale medier giver millioner mulighed for at koordinere på få timer. Et enkelt tweet kan afslutte en karriere. Et hashtag kan starte en bevægelse. Magten er reel. Det samme er modreaktionen.

Argumenter for og imod

• For: holder magtfulde personer ansvarlige, giver marginaliserede grupper en stemme.
• Against: mangler retfærdig rettergang, straffer fejl uforholdsmæssigt meget, hæmmer tale.
• Nuance: kontekst betyder noget. En joke er ikke en forbrydelse. Et mønster af misbrug er.

Aflysningskultur er ikke én ting. Det er en betegnelse for en række adfærdsmønstre. Nogle er berettigede. Nogle er ikke. Selve udtrykket er et våben. At kalde noget "aflysningskultur" kan være en måde at afvise legitim kritik på. At kalde det "ansvarlighed" kan være en måde at retfærdiggøre et sammenstød. Sandheden ligger normalt midt imellem. Midten er rodet.