En kirurgisk robot hjælper kirurger med præcise operationer. Kirurgen styrer robotten fra en konsol. Robotten holder instrumenter og kameraer inde i patienten. Den oversætter kirurgens håndbevægelser til mindre, mere stabile bevægelser. Robotten fungerer ikke alene. Den udvider menneskelige færdigheder.

Da Vinci Surgical System, introduceret i 2000, er den mest anvendte kirurgiske robot. Den har fire arme: en til kameraet og tre til instrumenterne. Kirurgen ser en forstørret 3D-visning og styrer armene med joysticks. Systemet filtrerer håndrystelser fra og skalerer bevægelse. En håndbevægelse på 1 centimeter kan blive til en instrumentbevægelse på 1 millimeter. Denne præcision muliggør mindre snit, mindre blodtab og hurtigere heling.

Fordele ved kirurgiske robotter

• Præcision: skaleret, tremorfri bevægelse.
• Visualisering: forstørret 3D-visning.
• Behændighed: instrumenter med flere frihedsgrader end den menneskelige hånd.
• Ergonomi: kirurgen sidder komfortabelt.
• Teleoperation: Kirurgen kan arbejde på afstand fra patienten.

Kirurgiske robotter er dyre. Et da Vinci-system koster over en million dollars plus instrumenter og vedligeholdelse. Det begrænser implementeringen til store hospitaler. Mindre, billigere systemer kommer på markedet til specifikke procedurer som knæalloplastik og rygkirurgi. Evidensen for resultater er blandet. Nogle undersøgelser viser bedre resultater for komplekse procedurer. Andre viser ingen forskel sammenlignet med traditionel kirurgi. Robotten er et værktøj. Kirurgens færdigheder bestemmer stadig resultatet. Kirurgiske robotter er ikke autonome. De er de mest avancerede teleopererede robotter i rutinemæssig klinisk brug.