Den visuelle klippe er et laboratorieapparat designet til at teste dybdeopfattelse hos spædbørn og unge dyr. Det består af en glasdækket overflade med en lav side og en tilsyneladende dyb side.

Eleanor Gibson og Richard Walk introducerede apparatet i 1960'erne. Spædbørn, der er gamle nok til at kravle, placeres på midterbrættet og opfordres af en omsorgsperson til at krydse enten den lave eller den dybe side. De fleste spædbørn nægter at kravle over på den dybe side, hvilket indikerer, at de opfatter faldet. Yngre spædbørn, der endnu ikke kan kravle, kan stadig vise fysiologiske tegn på bevidsthed om dybden. Lignende resultater er opnået med kyllinger, lam og andre arter, der skal navigere tidligt i livet.

Den visuelle klippe viste, at dybdeopfattelsen er til stede i det mindste i kravlealderen og ikke kræver omfattende erfaring med fald. Det er fortsat en klassisk illustration af den tidlige fremkomst af en grundlæggende perceptuel evne.

En babys tøven ved kanten af ​​det tilsyneladende fald afslører, at klippen ses som virkelig.