Kinestese er sansen for kropsdeles position og bevægelse. Receptorer i muskler, sener og led rapporterer løbende lemmernes vinkler og de kræfter, der virker på dem.

Uden kinestese ville koordineret bevægelse være næsten umulig. Systemet tillader en person at røre ved næsen med lukkede øjne, at gå uden at se på fødderne og at justere gribekraften til en genstands vægt. Det arbejder i tæt samarbejde med den vestibulære sans, som rapporterer hovedets position og bevægelse, og med synet, som giver ekstern rumlig reference. Når kinæstetisk feedback forstyrres – af anæstesi, visse neurologiske tilstande eller midlertidig eksperimentel interferens – bliver bevægelserne klodsede og dårligt kalibrerede.

Kinestese opererer i vid udstrækning uden for bevidstheden, indtil opmærksomheden rettes mod den, eller indtil noget går galt. Atleter, dansere og musikere udvikler raffineret kinæstetisk følsomhed, der understøtter præcis kontrol. De samme receptorer bidrager til følelsen af ​​anstrengelse og til detektion af passiv bevægelse pålagt af eksterne kræfter.

Enhver dygtig bevægelse er afhængig af en kontinuerlig strøm af kinæstetisk information, som det meste af tiden går ubemærket hen.