Nogle politiske aktører undgår bevidst polerne i spektret. Centrisme er den holdning, der søger pragmatiske løsninger, kompromiser og politikker, der trækker på både venstre- og højrefløjen, i stedet for at holde sig til én ideologisk lejr.

Centristiske partier og politikere lægger ofte vægt på evidens, gradvise reformer og den gennemsnitlige vælger. De kan støtte regulerede markeder, målrettede sociale programmer og multilateral udenrigspolitik. Kritikere fra begge sider beskylder centrister for at mangle principper eller blot for at splitte uenigheder. Forsvarere svarer, at styring af pluralistiske samfund kræver koalitionsopbygning og mådehold.

Valgsystemer, der belønner bred appel, kan favorisere centristiske strategier. Polariserede miljøer presser derimod midten og belønner klarere ideologiske signaler. Centrisme er derfor både en substantiel orientering og et taktisk svar på konkurrencestrukturen.

I tæt opdelte lovgivende forsamlinger afgør centristiske stemmer ofte resultaterne.