En præmis er en udtalelse, der understøtter en konklusion i et argument. Det er en grund til at tro på noget. I en syllogisme er præmisserne de to udsagn, der fører til konklusionen. Alle mennesker er dødelige. Sokrates er et menneske. Derfor er Sokrates dødelig. De to første udsagn er præmisser. Den tredje er konklusionen. Præmisser kan være sande eller falske. De kan understøttes af andre argumenter eller accepteres som udgangspunkter. I et gyldigt argument, hvis præmisserne er sande, må konklusionen også være sand. I et solidt argument er præmisserne sande, og formen er gyldig.

Præmisser kan være anførte eller underforståede. De kan være eksplicitte, som i et formelt argument, eller skjulte, som i hverdagens ræsonnement. At identificere skjulte præmisser er en nøglefærdighed i kritisk tænkning. Ofte virker et argument overbevisende, fordi en tvivlsom præmis ikke fremsættes. At gøre det eksplicit gør det muligt at evaluere det. Præmisser kan også bestrides. Hvis nogen udfordrer en præmis, kan det være nødvendigt at understøtte argumentet af yderligere argumentation. I filosofi testes præmisser ofte ved hjælp af modeksempler og tankeeksperimenter. Målet er ikke at vinde, men at finde præmisser, der er sande og relevante.

Typer af lokaler

• Major. Den bredere sætning i en syllogisme.
• Minor. Den mere specifikke udtalelse.
• Implicit. Uoplyst, men antaget.
• Empirisk. Baseret på observation.
• Konceptuelt. Baseret på definitioner eller logik.

En præmis er ikke det samme som en antagelse, selvom de to overlapper hinanden. En antagelse er noget, der tages for givet. En præmis tilbydes som en begrundelse.