Hukommelsessvigt, der starter som lejlighedsvis glemsomhed, kan over år udvikle sig til et dybtgående tab af identitet og uafhængighed. Alzheimers sygdom er den mest almindelige årsag til denne forringelse. Mikroskopiske kendetegn omfatter ekstracellulære amyloidplakker og intracellulære neurofibrillære sammenfiltringer af tau-protein.

Neuroner i hippocampus og associationsbarken degenererer, hvilket forstyrrer de kredsløb, der er nødvendige for ny læring og senere for sprog, rumlig orientering og dømmekraft. Tidlige symptomer involverer ofte vanskeligheder med at danne nylige minder; senere stadier påvirker næsten alle kognitive domæner og i sidste ende motorisk funktion.

Alder er den stærkeste risikofaktor, men genetik, vaskulær sundhed og livsstil bidrager også. Der findes ingen kur, men nogle lægemidler bremser i beskeden grad symptomprogressionen ved at øge acetylkolin eller målrette amyloid. Forskning i tidligere detektion gennem biomarkører og i behandlinger, der kan ændre den underliggende patologi, fortsætter.

• Progressivt tab af hukommelse og kognition
• Markeret af plakker og sammenfiltringer
• Begynder i de mediale temporale regioner
• Ingen sygdomsmodificerende behandling er endnu godkendt