Direkte vejrregistreringer dækker kun det sidste århundrede eller to. Palæoklimatologi udvider klimaregistreringen bagud i tiden ved at læse naturarkiver. Iskerner, træringe, sedimentlag, koralskeletter og fossilt pollen bevarer alle information om tidligere temperatur, nedbør og atmosfærisk sammensætning.

Forskere udtrækker disse målinger og kalibrerer dem i forhold til moderne målinger. De resulterende rekonstruktioner afslører istider, varme mellemistider og pludselige klimaskift, der fandt sted længe før menneskelige instrumenter eksisterede. Drivhusgaskoncentrationer fra isbobler viser, at de nuværende niveauer er uden fortilfælde i hundredtusindvis af år.

Palæoklimadata tester klimamodellers evne til at simulere forhold, der er forskellige fra nutidens. De giver også kontekst til at bedømme, hvor usædvanlige de seneste ændringer er. Feltet kombinerer geologi, kemi, biologi og atmosfærisk videnskab.

• Studerer oldtidens klimaer via naturarkiver
• Bruger iskerner, træringe og sedimenter
• Rekonstruerer temperatur og drivhusgasser
• Giver langsigtet kontekst for moderne forandring