En insinuation er en indirekte bemærkning eller antydning, normalt nedsættende eller suggestiv, der formidler en mening uden at sige den direkte. Publikum opfordres til at fuldføre antydningen.

Politiske angreb, sladder og flirtende drillerier gør alle brug af insinuationer. Taleren opretholder en grad af benægtelse, mens vedkommende stadig planter den tilsigtede idé. Succes afhænger af publikums evne og vilje til at drage konklusionen. Når hintet er for subtilt, mislykkes det; når det er for gennemsigtigt, mister det det beskyttende dække af indirektehed.

Insinuation adskiller sig fra åben anklage eller simpel implikation ved sin typisk negative eller vovede ladning og ved den sociale manøvrering, den involverer. I litteraturen kan den karakterisere en taler som snedig eller ondsindet, eller den kan skabe et klima af mistanke. Juridiske og etiske diskussioner omhandler undertiden skaden ved insinuation netop fordi det er svært at modbevise en anklage, der ikke er blevet eksplicit fremsat.

En betydning formidlet ved sidelæns suggestion snarere end ved direkte udsagn er en insinuation.