Energibevarelse siger, at energi ikke kan skabes eller ødelægges. Den kan kun skifte form. En faldende sten omdanner potentiel energi til kinetisk energi. Et batteri omdanner kemisk energi til elektrisk energi. En pære omdanner elektrisk energi til lys og varme. Den samlede mængde forbliver den samme.

Dette princip er en af ​​fysikkens grundpillere. Det blev formaliseret i det 19. århundrede af videnskabsmænd som Joule, Mayer og Helmholtz. Det gælder overalt, fra subatomare partikler til galakser. Det udelukker evighedsmaskiner. Ingen enhed kan producere mere energi, end den optager.

I praksis kan udtrykket være forvirrende. Folk siger "energibesparelse", når de mener at bruge mindre energi, som f.eks. at slukke lyset. Det er en anden idé, bedre kaldet energieffektivitet eller energibesparelse. Det fysiske princip siger, at energi altid bevares. Det praktiske mål er at spilde mindre af den på uønsket varme og friktion.

Nøglepunkter

• Energi ændrer form, ikke mængde
• Gælder for alle fysiske systemer
• Udelukker evig bevægelse
• Forskellig fra energibesparelse
• Relateret til termodynamikkens første lov