Et batteri lagrer kemisk energi og frigiver den som elektricitet efter behov. Indeni sidder to elektroder i en elektrolyt. Kemiske reaktioner skubber elektroner fra den ene side til den anden gennem et eksternt kredsløb. Denne strøm af elektroner er den strøm, der driver en telefon, en bil eller et elnet.

Batterier findes i mange former. Litium-ion dominerer forbrugerelektronik og elbiler. Blysyre starter stadig de fleste benzinbiler. Flow-batterier lagrer store mængder energi til elnettet. Natrium-ion- og faststof-designs er på vej frem, hvilket lover lavere omkostninger eller højere sikkerhed.

Nøgleparametre er vigtige. Energitætheden bestemmer, hvor meget strøm et batteri kan holde pr. kilogram. Effekttætheden bestemmer, hvor hurtigt det kan aflades. Levetiden bestemmer, hvor mange gange det kan genoplades. Omkostningerne pr. kilowatt-time driver implementeringen. Ingeniører afvejer disse afhængigt af applikationen. En telefon har brug for let vægt. Et netbatteri har brug for holdbarhed og lave omkostninger.

Almindelige typer

• Litium-ion
• Blysyre
• Nikkelmetalhydrid
• Flow-batterier
• Faststof (fremvoksende)