Mise-en-scène betyder at placere på scenen. I film refererer det til arrangementet af alt synligt inden for rammen. Det omfatter kulisser, rekvisitter, belysning, kostumer, makeup, skuespillere og deres bevægelser. Det er filmens visuelle verden. Det er det, publikum ser, før en eneste klipning foretages. Det er instruktørens lærred.

Mise-en-scène er en måde at tænke film på. Den fremhæver rammens komposition frem for klipningen. En film med en stærk mise-en-scène bruger rammen til at fortælle historien. Den bruger farve, tekstur og rum til at skabe mening. Den bruger skuespillernes position til at vise relationer. Den bruger rekvisitter til at afsløre karakterer. Den bruger belysning til at sætte stemning. Alt i rammen er et valg. Intet er tilfældigt.

Konceptet stammer fra teatret, hvor scenen er sat, og skuespillerne bevæger sig i den. I film kan kameraet bevæge sig, men princippet er det samme. Instruktøren arrangerer elementerne i scenen for at skabe en specifik effekt. Nogle instruktører er kendt for deres omhyggelige mise-en-scène. Wes Anderson bruger symmetriske kompositioner og pastelfarver. Stanley Kubrick bruger etpunktsperspektiv og præcis geometri. Alfred Hitchcock bruger framing til at skabe spænding. Hver har en karakteristisk visuel stil. Mise-en-scène er det sprog, de taler.